Velkommen til Familie Nanny
Hjælp til småbørnsforældre
Som uddannet sygeplejerske med pædagogisk erfaring, tilbyder jeg tryg og kompetent hjælp til småbørnsforældre.
Forkæl dig selv med ro og ansigtsbehandling i dit eget hjem
Kan du se dig selv i det her?
- Du føler dig drænet for energi, og de afbrudte nætter har sat sine spor i både ansigtet og dit mentale overskud.
- Dine skuldre sidder oppe under ørerne, og du kan mærke spændingerne bide i både kæbe, pande og nakke.
- Du savner følelsen af velvære, men det virker uoverskueligt at skulle pakke tasken og tage ud af huset for en behandling.
- Du går op i, hvad du byder din hud, og ønsker kun de reneste produkter uden unødig kemi.
Så er jeg her for dig!
Jeg kommer hjem til dig i Aarhus og omegn og forvandler din stue til en oase af ro. Jeg medbringer selv briks og produkter, så det eneste, du skal gøre, er at åbne døren og gøre plads til dit pusterum.
Til behandlingen bruger jeg udelukkende de lækre produkter fra Sanzi Beauty, som er: 100% veganske, samt fri for parfume og parabener. Det sikrer dig en tryg og luksuriøs oplevelse, hvor din hud plejes med de reneste ingredienser, mens mine hænder og Gua Sha-sten løsner dine spændinger.
Er I flere, der trænger til en pause?
Jeg tilbyder også ansigtsmassage til mødregrupper. Jeg ruller briksen ind hos jer, så I kan nyde en eksklusiv pause sammen. Mens én mor får en dybdegående behandling, kan de andre hygge om babyerne – den perfekte kombination af socialt samvær og ren selvforkælelse.
Professionel omsorg og støtte
Som uddannet sygeplejerske med pædagogisk erfaring tilbyder jeg professionel og kompetent hjælp til småbørnsforældre.
Tryghed, ro og nærvær
Jeg brænder for at skabe ro og tryghed i familielivet, så forældre kan føle sig set, hørt og trygge ved at overlade deres barn til mig.
Mere overskud i hverdagen
Jeg giver dig som forælder værdifuld tid til dig selv, så du kan lade op og være den bedste version af dig selv for dit barn.
Få ro, hvile og tid til dig selv – mens dit barn er i trygge hænder
Kan du genkende dig selv i det her?
- Du bliver vækket flere gange i løbet af natten og føler dig udmattet.
- Du har udefinerbare pletter på tøjet; er det gylp, savl eller mos?
- Du kan ikke huske, hvornår du sidst var i bad.
- Du føler dig totalt overstimuleret og har virkelig brug for en pause – men samtidig er du konstant bekymret for, om du gør nok for dit barn.
Så er jeg her for dig!
Jeg tager mig kærligt og omsorgsfuldt af dit barn, mens du drager omsorg for dig selv. Du kan tage dig et varmt bad, en velfortjent lur, en varm kop kaffe eller hvad end du har brug for.
Hvis det skaber genklang inde i dig, kan du klikke videre og se mine ydelser samt booke mig. Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte mig, så vi kan finde en løsning, der passer til dine behov.